Jeg har solid erfaring som klinisk psykolog og herved beskæftiget mig med mennesker med meget forskellige vanskeligheder. En vigtig del af mine kompetencer er erfaring i at hjælpe med at afklare, hvad problemet er og sammen finde frem til den bedste indsats for ændring og udvikling.
Jeg har gennem mange års efteruddannelse opnået specialistviden indenfor flere områder:
- Belastningsreaktioner og stress
- Relationer
- At leve med alvorlig og livstruende sygdom
- At være pårørende til en, ramt af en alvorlig eller livstruende sygdom
- Sorgprocesser
- Depression og tristhed
- Mening i livet
- Psykiske lidelser incl. at være pårørende til person med alvorlig psykisk lidelse
- Selvmordstanker og at være pårørende efter selvmord
Jeg er godkendt af Dansk Psykolog Forening som specialist i psykoterapi og klinisk psykologi. Det betyder, at jeg er specialist i at bruge samtale og anden form for psykologisk behandling som redskab til at hjælpe mennesker i vanskeligheder. Dertil deltager jeg løbende i efter-/videreuddannelse, kurser samt supervision med henblik på at kvalitetssikre mit arbejde og min faglighed.
Supervision
Jeg har specialistuddannelse i supervision.
Jeg yder supervision både af psykologer, læger og andre faggrupper. Supervisionen foregår individuelt eller i grupper, i klinikken eller på arbejdspladser efter nærmere aftale.
Supervision til psykologer gives både som en del af psykologers praksisuddannelse og som led i specialistuddannelse i psykoterapi. Desuden til at kvalificere arbejdet som psykolog efter endt efter-/videreuddannelse.
Supervision af læger gives både individuelt i klinikken og i gruppe, fx. afholdt i lægepraksis.
